Fredet skipperhus udlejes i Dragør
Skipperhus på Jens Eyberts Plads 1 midt i Dragør gamle by udlejes umøbleret i 23 måneder. Huset, der er på 152 kvadratmeter, er bygget i 1796 af den kendte bygmester Blichmann og med særlige, smukke detaljer, som er konserveret af Nationalmuseet.
Stueetagen rummer et snedkerbygget, hvidt køkken grænsende mod spisestue med høje træpaneler og store sprossede vinduer, som har udsigt mod haven. I forlængelse af køkkenet findes et stort, nybygget, fadebur med synlige gamle bjælker. I den anden af stueetagen ligger to stuer en suite, hvoraf den ene har brændeovn. Der er ligeledes toilet og bryggers i stueetagen.
På første sal findes et stort loftrum til opbevaring, badeværelse samt tre soveværelser med udsigt over byens tage og den åbne brostensbelagte plads
Husets have er sydvendt og unikt arrangeret med brosten, græsplæne, gamle rosenbede samt lysthus under vildvin og solrige udepladser. På grunden findes også et udhus, der tidligere fungerede som skipperens værksted og butik. I dag bruges det som værksted/hobbyrum, cykelparkering og opbevaring. Bil kan parkeres på brostenene i husets gård, hvis ønskes.
Månedlig leje 22.000 kr.
Forbrug betales udover månedlig leje.